Trafikale ændringer ifm. Tour de France Grand Depart
Information vedr. trafik og parkering under Tour de France Grand Départ Copenhagen 28. juni – 2. juli 2022
Kære kunde.
Du bedes være opmærksomme på disse trafikale ændringer, hvis du her en tid på Causa – klinikken for osteopati og fysioterapi i perioden 28. juni 2022 til og med 2. Juli 2022. Du skal være opmærksom på følgende og det kan være en god ide at læse det hele igennem for at se om din tur til klinikken kan blive påvirket af de trafikale ændringer:
- Fra tirsdag den 28. juni og frem til lørdag den 2. juli kl. 16.00 bliver kørselsvejene til, fra og rundt i Indre By, Østerbro og dele af Nørrebro samt parkeringsforholdene markant påvirkede, og der bliver delvist spærret af.
- Særligt onsdag den 29. juni, fredag den 1. juli og lørdag den 2. juli bliver det nødvendigt at benytte alternative veje og planlægge færdsel i god tid. På letourcph.dk/trafik/kbh kan du se al trafikinformation og interaktivt kort ift. bl.a., hvilke gader der er spærret, hvor du kan krydse ruten, og hvor der er forbud mod standsning og parkering.
- Vær opmærksom på, at tidspunkter kan ændre sig. Orienter dig derfor på kortet www.koebenhavn.letourcph.dk igen tættere på Tour-ugen ift. hvis du har en tid på klinikken.
- Du skal være særligt opmærksom på at der i Tour-ugen, kan være forbud mod standsning og parkering i lokalområdet omkring klinikken.
- Fra torsdag den 30. juni kl. 09.00 til lørdag den 2. juli kl. 16.00 bliver der forbud mod standsning og parkering langs hele enkeltstartsruten.
- Ulovligt parkerede køretøjer bliver flyttet for ejers regning. Se alle parkeringsforbud på koebenhavn.letourcph.dk.
- Såfremt tidspunkterne ændrer sig, vil skiltningen på gaderne til enhver tid være gældende.
- Hele ruten lukkes for trafik. Fra fredag den 1. juli kl. 01.00 (natten mellem torsdag og fredag) frem til lørdag den 2. juli kl. 16.00 hegnes hele enkeltstartsruten af og lukkes for al trafik.
- Der vil være begrænset krydsningsmulighed i bil og på cykel.
- Gangpassager: For fodgængere er der 24 gangpassager. Det bliver vanskeligt at komme rundt i byen, især i bil og på cykel, da hele enkeltstarts-ruten er spærret fredag og lørdag. Det kan derfor tage længere tid at komme frem til og fra klinikken.
- Holdpræsentation den 29. juni: Onsdag den 29. juni afvikles holdpræsentationen i Indre By. Det betyder, at Christians Brygge O2 spærres fra Puggaardsgade til Slotsholmsgade kl. 13.00 – 23.00. Tietgensgade, Jernbanegade og Vester Voldgade spærres fra kl. 15.00-23.00 og Lille Langebro og dele af Islandsbrygge spærres fra kl. 12.00-23.00.
- Har du spørgsmål eller brug for ekstraordinær vejledning, så kontakt kontakt-tdf@kk.dk Fra mandag den 13. juni kan du også kontakte vores trafik-telefon på tlf. +45 22 23 83 33.
- Krydsning af ruten i bil: Fredag og lørdag den 1. – 2. juli, hvor store dele af byen er helt afspærret, frarådes al unødvendig kørsel til og fra Indre By, dele af Østerbro og dele af Nørrebro. Hvis du har et nødvendigt kørselsbehov, der ikke kan fremskyndes eller udsættes, er det muligt at krydse ruten via Knippels-bro, som ikke bliver lukket, eller via de fem trafiksuser på Kristianiagade, Esplanaden, Holmens Kanal, Sankt Hans Gade og Serridslevvej, som dog er lukket fredag den 1. juli kl. 12.00 – 20.00 og igen lørdag den 2. juli kl. 7.30 – 12.30.
- Parkeringslicens: Har du erhvervslicens i zonerne Indre By, Indre Nørrebro og Indre Østerbro, kan du bruge din licens til at parkere i alle de øvrige betalings-licenszoner i den periode, hvor arrangementet afholdes. I tillæg hertil kan de, der har erhvervslicens i gaderne: Dahlerupsgade, Staunings-plads, Axeltorv, Hammerichsgade fra Gyldenløvesgade til Vesterbrogade, samt Vester Farimagsgade, Nyropsgade og Vester Søgade alle fra Gyldenløvesgade til Kampmannsgade på Vesterbro, også parkere i alle de øvrige betalingslicenszoner i den periode, hvor arrangementet afholdes. I Indre By ophæves forbuddet mod parkering med beboerlicens og erhvervslicens i tidsrummet kl. 10.00-17.00 i de såkaldte prikgader. Ovenstående ændringer vil være i effekt fra mandag den 27. juni til og med mandag den 4. juli 2022.
- Kørsel til og fra København: Har du behov for at køre til og fra København eller på tværs af landet, kan du se alle trafikale ændringer i forbindelse med de tre etaper af Tour de France på www.trafikinfo.dk, herunder lukning af Storebælt lørdag den 2. juli kl. 13.00 – 18.00.
- Offentlig transport: Med offentlig transport kan du komme rundt i byen og krydse ruten i hele Tour-ugen. Metro, S-tog og regionaltog vil køre med ekstra kapacitet, men undlad at tage cyklen med. Der vil være ændringer på flere buslinjer i uge 26 (Tour-ugen). På transporttiltouren.dk kan du se, hvordan du kan benytte offentlig transport som tilskuer.
- Skal du rundt i København eller andre dele af landet med offentlig transport, så find din rejse på www.rejseplanen.dk.
- På cykel: Tirsdag d. 28. juni – torsdag den 30. juni kan du cykle langs med afspærringerne ved H.C. Andersens Boulevard, men du kan ikke krydse over de afspærrede vejarealer. Fredag den 1. juli vil det ikke være muligt. Både fredag og lørdag den 1.-2. juli kan du kun krydse til og fra Indre By via Knippelsbro, der forbliver åben, eller via Kastellet, der dog er lukket mellem kl. 22.00-06.00. Du kan også benytte en af de fem trafiksluser i Kristianiagade, Esplanaden, Holmens Kanal, Sankt Hans Gade og Serridslevvej til at krydse ruten. Trafiksluserne er dog lukkede fredag den 1. juli mellem kl. 12.00 – 20.00 og lørdag den 2. juli mellem kl. 07.30 – 12.30.
- Til fods: Du kan færdes til fods langs med ruten og de afspærrede områder. På dagen for enkeltstarten vil der være mange tilskuere langs ruten, så afsæt god tid. Ruten er fuldt hegnet, og du kan derfor kun krydse ruten via 24 gangpassager, som dog er periodevis lukket fredag den 1. juli kl. 12.00 – 20.00 og lørdag den 2. juli kl. 07.30 – 12.30, mens cykelrytterne passerer. Fredag og lørdag skal du også være opmærksom på, at der ikke er nogen gangpassager til krydsning af H.C. Andersens Boulevard. Metro eller S-tog er gode alternativer til dig, der skal krydse ruten. Se alle gangpassager på kortet koebenhavn.letourcph.dk.
- Tour de København: Lørdag den 2. juli fra kl. 09.00 – 12.00 får alle mulighed for at opleve Tour-ruten på egen cykel til verdens hyggeligste cykelløb, Tour de København. Vejene vil derfor stadig være afspærret og trafiksluserne lukket mellem kl. 07.30 – 12.30. Gangpassagerne vil være åbne hele dagen. Du kan se mere på tourdekbh.dk Alle vejafspærringer forventes at være ophævet lørdag den 2. juli kl. 16.00.
Vi håber ikke disse Tour gener volder alt for store problemer for jer, som har i perioden har tid på klinikken, men vi kan desværre gøre noget ved det. Vi kan dog håbe, at det bliver nogle festlige dage uden alt for mange irritationsmomenter.
Dbh Causa – klinikken for osteopati og fysioterapi