Kommer skaden igen, hver gang du går i gang med træningen?

Du holder pause. Det bliver bedre. Du går i gang igen, og efter et par uger er smerten tilbage: i akillessenen, under foden, i knæet eller i lysken. Pausen fjernede smerten. Den fjernede ikke årsagen.

Behandling ved Philip Bergmann, osteopat og tidligere professionel danser i 20 år. Behandlingen foregår på engelsk.

Det behandler Philip oftest hos aktive mennesker:

Akillessenebetændelse
Svangsenebetændelse
Springerknæ og løberknæ
Lyske- og hofteskader
Ryg og lænd, der ikke kan holde til træningen
Nakke og skulder, også frossen skulder
Hovedpine og migræne
Piskesmæld

Hvorfor skaden bliver ved med at komme igen

De fleste tror, at de har trænet for hårdt. Men oftest er det ikke mængden, der er problemet. Du træner, som du altid har gjort, og pludselig reagerer kroppen på en træning, den før kunne holde til.

Årsagen er de stivheder og skævheder, vi alle samler op gennem livet, fx efter en gammel skade. De får kroppen til at tage en helt fornuftig træningsmængde på en forkert måde.

Pause tager toppen af smerten. Men når du starter igen, er stivhederne og skævhederne der stadig. Så kommer skaden også igen.

Det, der skal ændres, er måden kroppen tager belastningen på. Som osteopat ser Philip på hele kroppen, ikke kun på det sted, hvor det gør ondt. Han finder stivhederne og skævhederne og behandler dem med hænderne, et grundigt service check af kroppen, og så kigger han sammen med dig på, hvordan du træner, så du kan komme tilbage og blive der.

Hvorfor netop Philip

Philip Bergmann, osteopat hos Causaklinikken

Philip dansede professionelt i 20 år. Han kender en krop, der bliver presset til det yderste hver dag, og han ved, hvordan det er at skulle præstere med en skade.

Som osteopat har han været fast behandler for Göteborgs dansekompagni med 36 dansere og for Göteborgs Symfoniker. I dag behandler han danserne på Dansk Danseteater og musicalartisterne på Det Kongelige Teater.

Philip har også været pilatesinstruktør i ti år. Træner du pilates eller reformer, kender han øvelserne indefra.

Han har selv haft en skulderskade, der ikke ville hele, og måtte lægge sin egen træning om for at komme videre. Philip kender altså også skaden fra patientens side af bordet.

Du behøver ikke være danser

Philip behandler alle slags kroppe, i alle aldre: løbere, folk der træner i fitness, til pilates eller i en klub, og folk der bare vil kunne gå en tur, uden at knæet siger fra. Med hans egne ord: “I like all kinds of bodies.”

Er det dig?

Det giver typisk mening at booke Philip, hvis:

Smerten kommer igen, hver gang du øger træningen
Du har prøvet pause, is og øvelser uden varig effekt
Du vil tilbage til din træning, ikke bare have ro for smerten et stykke tid
Du har det fint med, at behandlingen foregår på engelsk

Det er ikke det rigtige sted, hvis:

Du lige er kommet til skade og skal undersøges for brud eller en alvorlig skade. Så skal du på skadestuen først, og du er velkommen bagefter
Du leder efter en times massage uden egentlig behandling

Priser og praktisk

Første konsultation 60 min., 1.200 kr.
Opfølgning 45 min., 900 kr.
Kort opfølgning 30 min., 600 kr.
Henvisning Ikke nødvendig, du kan booke direkte. Nogle sundhedsforsikringer kræver den dog stadig, så tjek med dit eget selskab
Sundhedsforsikring Klinikken afregner med sundhedsforsikringer og Danmark
Sprog Engelsk. Philip taler desuden tysk, svensk og lidt fransk

Behandlingen hos Philip foregår på engelsk. Er du ikke tryg ved det, kan du i stedet vælge en af klinikkens dansktalende behandlere.

Se hele holdet på klinikken

Book tid hos Philip

Vælg selv en tid i vores online booking, eller ring, hvis du hellere vil spørge om noget først.

93 91 63 06

Bestil tid online

Causaklinikken · Nørre Søgade 27A, 1. th. · 1370 København K · Mandag til fredag 8-17